Danmarks midlertidige grænsekontrol skal forlænges med seks måneder den 12. november. Regeringen har søgt om at gøre det til en national beslutning, hvorvidt der skal være midlertidig grænsekontrol. Men står det til EU-Kommissionen bør Schengenaftalen revideres, så det grænseløse EU genskabes. 

Af Caroline Dybdal

Den 12. november udløber Danmarks nuværende grænsekontrol, inden da skal de søge i EU-kommissionen for at forlænge den med seks måneder. Selvom alt tyder på, at de får forlænget grænsekontrollen endnu en gang, begynder et ønske om at få et helt grænsefrit Europa at ulme i Kommissionen. Den 17. november skal Kommissionen fremlægge deres lovforslag, der skal bringe de åbne grænser tilbage i Schengen-samarbejdet. 

Regeringen har ikke i sinde at stoppe grænsekontrollen

Danmark har siden 2016 haft midlertidig grænsekontrol. Først med migrantkrisen som begrundelse og senere blev coronakrisen også tilføjet som en begrundelse. 

Man forlænger grænsekontrollen hver sjette måned ved at meddele det til Kommissionen. Den nuværende grænsekontrol står til at udløbe den 12. november. Men ifølge Catharina Sørenen, Vicedirektør i Tænketanken Europa, er der intet, der tyder på, at grænsekontrollen ophører. Den vil med alt sandsynlighed fortsætte, dog kun med migrantkrisen som formål.

Martin Klatt, der er lektor i grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet, uddyber, at regeringen står meget stærkt på spørgsmålet om grænsekontrol.

”Den siddende regering har jo sagt at det varer længe endnu. At de faktisk ikke har i sinde at stoppe det,” siger han. 

Regeringen har søgt i Schengen, så man ikke længere behøver at indhente tilladelse hver sjette måned. Noget udlændinge- og integrationsminister, Mathias Tesfaye(S), bekræftede overfor Sjællandske Nyheder i maj.

”Vi vil gerne holde fast i, at det er de enkelte landes regeringer, der selv skal kunne vurdere, hvornår man skal kunne igangsætte grænsekontrol, hvor lang tid den varer, og hvilket niveau den skal have,” sagde han til Sjællandske Nyheder i maj.

Martin Klatt mener, at det strider imod selve ideen af Schengenaftalen, og regeringen derfor vil få svært ved at få flertal for at gøre det til en national beslutning i EU.

Splittelse i EU

EU-Kommissæren, Ylva Johansson fremlagde i juni sin plan for fremtidens Schengen-samarbejde. Fokusset er at genskabe det grænseløse Schengenområde efter både migrant- og coronakrisen. 

En række faktorer gør det dog svært for kommissæren at gennemføre sin plan, der først skal til afstemning i både EU-Parlamentet og Ministerrådet før den kan vedtages. 

Den helt store spiller i debatten bliver EU-parlamentet, hvor der er to meget markante fløje, der i dette tilfælde ikke er opdelt efter politisk ståsted, men derimod er nationalt opdelt. Danmark er støttet af europæiske stormagter som Frankrig og Tyskland. Vicedirektør i Tænketanken Europa, Catharina Sørensen, ser Tyskland og Frankrigs opbakning til grænsekontrollen som meget central i debatten.

”Det hjælper os at Tyskland også har grænsekontrol, fordi det er EU’s største land. Og Frankrig har også grænsekontrol. Og så længe de fortsætter med det, så lever vores grænsekontrol nok rimelig stabilt,” siger hun.

Forsinkelsen i fremlæggelsen af forslaget skyldes dog ikke kun uenigheden i Parlamentet. Også den nylige flygtningestrøm fra Afghanistan giver en bredere opbakning til at opretholde muligheden for grænsekontrollen.