”Hestning” på skoleskemaet for børn med ADHD

Diana og Jos har begge ADHD og er elever på Beder Skole. De har fået lov til at skifte skolebænken ud 6 timer om ugen, med et arbejde på Svendgård. Her går de til Hestning, der er læren om heste og ridning.

Af Caroline Dybdal

Skiltet udenfor ungdomsklubben Svendgård.
Foto: Caroline Dybdal

Et stigende antal børn og unge får i dag diagnoser. En af dem, der ønsker at gøre børnenes hverdag lettere, er Rie Dejbjerg. Hun har startet et nyt initiativ, der hedder ”Fritidspædagogikken ind i skolen”. Her får de lov til at erstatte nogle af deres skolefag, med et arbejde på Svendgård, hvor de både lærer at ride, samt at bruge hestenes natur til at styre deres egent humør. Vi møder to børn, Diana på 14 år og Jos på 13 år, de er begge tilknyttet projektet med stor succes. 

Projektet giver en plads til de børn, der har svært ved at finde en plads i hverdagen. Helt konkret for Jos og Diana har det gjort, at de har lettere ved at interagere med deres venner i skolen. Deres hverdag bliver lettere. 

Børnene får lov til at tage hestene med ud til deres skoler, så de kan vise de andre børn, hvad de bruger fritiden til.
Foto: Rie Dejbjerg

Hverdag med mødepligt, ansvar og heste!

Jos og Diana går forrest rundt på Svendgaard og fortæller engageret om de forskellige heste. Diana viser Svala frem, som hun fortæller er en islænder og samtidig hendes yndlingshest. Lige nu går Svala på fold med alle de andre heste, men om aftenen kommer de ind i stalden, fortæller Diana.

Jos og Diana er 2 ud af cirka 35 børn, der bruger tilbuddet på Svendgård jævnligt. Her kommer de ud og får oplevelsen af at have et rigtigt arbejde, samtidig med at de får værktøjer, der kan bruges i hverdagen. Her får de en hverdag med mødepligt, ansvar og masser af heste! Rie Dejbjerg fortæller, at de overvejede om børn kunne kontekstoverføre fra hesten til hverdagen. Her fortæller Rie, at de bruger hesteflokken helt konkret: 

”Heste er jo flokdyr. Rigtig meget af den flokadfærd, de har, minder om flokadfærd hos mennesker i de sociale relationer. Når du står og kigger på en hesteflok, så kan du se, at den der bestemmer mere end den der. De har en adfærd over for hinanden, vi kan spejle os i.”

Turen fortsætter ind i den lille stald, der er lavt til loftet og lidt støvet. I hjørnet af stalden er et større areal dækket med sand, Jos fortæller, at der skal være et hyggehjørne. Der er allerede sat nogle pæne røde møbler op som giver konnotationer til mormors dagligstue. Koncentrationen om rundturen holder ikke længe ved Jos, og han løber ned i den anden ende af stalden og går i gang i gang med at muge ud. Den spinkle teenagedreng tager hårdt fat i trillebøren, skubber den på plads foran boksen og tager fat i grebet. Både Diana og Jos fortæller, at det værste ved at være i Svendgård er at muge ud. De griner dog, mens de kigger på hinanden. Jos tager hårdt fat og ligner en der har prøvet det mange gange før. Han går i hvert fald til den trælse opgave med gejst.

Den lille stue der er indrettet i et hjørne af stalden
Foto: Rie Dejbjerg

Man er mere stille sammen med dyrene

Det er ikke kun sjov og ballade at ride. Børnene laver mange øvelser med hesten, der handler om at få den til at styre dens humør. På den måde lærer de at styre deres egen vejtrækning og temperament. På den måde lærer de at kontekstoverføre til hverdagen.

Jos fortsætter med ihærdigt at tømme boksen, man er ikke i tvivl om, at han har gjort det mange gange før. Det gør, at han kommer af med noget energi. Diana fortæller, at hun har arbejdet på Svendgård i en måned nu, hun kigger tvivlende på Jos og fortæller, at det har han vidst nok også. Der kommer intet svar, han er for fokuseret på udmugningen. Man er ikke i tvivl om, at de er glade for at være på Svendgård. De er ikke meget for at fortælle om, hvad hestene gør for dem i hverdagen, de er enige om, at de gør en positiv forskel. Diana kommer dog forsigtigt med en uddybning:

”Man er mere stille, når man er sammen med dyrene, og det bliver man jo også nødt til at være, når man er sammen med alle de andre i skolen.”

Rie forklarer også, at hestene kan lære børnene at være selvstændige og forsøge at være dem, der går forrest. Her har de endnu en gang kigget på hesteflokken og set, at når lederen går forrest, så går de andre heste med.

Rundturen slutter foran skiltet, hvorpå der står ”Svendgård”. Børnene fortæller slutteligt, at det ikke kun har givet dem en lettere hverdag men også inspiration for fremtiden. Jos fortæller smilende, at han gerne vil lære andre mennesker at ride. Det er Diana enig i, det er drømmen! Enten det eller at træne heste, der ikke lytter til deres ejere.

Tilbuddet er relativt nyt og har været i gang siden 2019. Der er stor efterspørgsel blandt skolerne, men projektet er ikke rigtigt i gang endnu. Rie håber dog, at de snart får midlerne til at sprede projektet ud til flere skoler over hele landet.

Leave a Reply